Godmorgen og velkommen til torsdagens Business-overblik!

Efter den amerikanske børs lukkede i går, tog Meta-aktien et gevaldigt dyk på det amerikanske eftermarked. Hele 13 procent blev skåret af markedsværdien efter lukketid.

Hvorfor kommer vi ind på i dagens overblik. 

Derudover skal vi blandt andet runde: 

• Overgangsalderen koster Danmark flere milliarder om året
• Finanstilsynet finder hundredevis af fejl hos Pensam Bank

Men vi starter i den danske investeringsverden, hvor den danske investor Jesper Buch har gjort endnu et scoop. 

God læselyst – og følg med dagen igennem på Berlingske Business!

Dagens hovedhistorie

Jesper Buch lander stort afkast efter godkendt salg

I 11 måneder har de ventet på, at handlen skulle gå igennem. 

Og nu er det endelig sket. 

Den sydjyske terassevirksomhed Treetops, som er stiftet af Ricki Kjeldsen og Dennis Povlsen og har Jesper Buch i ejerkredsen, er officielt blevet opkøbt af den irske byggekoncern Kingspan. Det skriver Finans.

Dermed sikrer den danske iværksætter og investor, som købte sig ind i virksomheden i 2020, sit største afkast siden Just Eat. Præcis hvor mange penge, der er tale om, røber han dog ikke. 

»Det er min bedste investering nogensinde, når man ser på tid, indskud og hvor meget jeg har fået for de penge, jeg har lagt ind,« siger Jesper Buch til Finans. 

De seneste år har Treetops, som producerer kompositplader til terrasser og hegn samt akustikløsninger, vækstet gevaldigt. 

I 2022 landede virksomheden et resultat før skat på godt 40 millioner kroner.  Det var tre gange så meget som året inden. 

Samtidig er egenkapitalen i virksomheden vokset fra 4 millioner kroner til over 50 millioner fra 2016 til 2022. 

Det skriver andre medier om

1. Facebooks aktie faldt markant efter lukketid

Selvom Meta - selskabet bag Facebook og Instagram - i går præsenterede et milliardstort overskud i årets første kvartal, var investorernes skuffelse ikke til at overse. Umiddelbart efter at markedet lukkede i går, faldt aktien med 13 procent. Det skriver Ritzau. Det skyldes Metas forventninger til det igangværende kvartal, hvor de vil investere mellem 244 og 279 milliarder kroner i blandt andet kunstig intelligens. Milliarder virksomheden investorer altså ikke kommer til at se på virksomhedens overskud i det næste kvartal. 

2. Overgangsalderen koster Danmark flere milliarder om året

Når kvinder går i overgangsalderen, koster det det danske samfund mere end 4 milliarder kroner om året på grund af komplikationerne, der ofte følger med. Derfor er danske virksomheder, heriblandt LEGO, begyndt at iværksætte initiativer, der skal sikre kvinder et arbejdsliv, efter deres menustration er udeblevet. Det skriver Børsen. 

3. Finanstilsynet finder hundredevis af fejl hos Pensam Bank

Efter et besøg af Finanstilsynet, har Pensam Bank fået sendt både påbud og et øget solvensbehov på nakken. Det skriver FinansWatch. Blandt andet er der blevet fundet fejl i 100 eksponeringer, der er blevet bevilget mellem 2021 og 2023. Ifølge Finanstilsynet skulle flere af dem falde uden for kreditpolitikken. 

Det skriver vi om

1. Til sidst fik hun nok af ondt i maven af skyld og skam og sagde fra. Ny rapport fastslår, at hun ikke er den eneste

Når medarbejdere vender tilbage efter barsel, rammer fysiske og mentale gener, og det gælder både mænd og kvinder. Men det stopper ikke her. Halvdelen af de tilbagevendende kvinder svarer i ny rapport, at de overvejer eller ender med at skifte job i forbindelse med deres barsel. En af dem er Annesofie Bonde Bach Mikkelsen

Du kan læse historien om hende og de danske forældres barselsforløb her. 

2. Med katastroferetorik og en dyster PowerPoint-præsentation blev konsekvenserne opmalet krystalklart: »Det er alle kommunaldirektørers skræk«

På grund af Nordic Waste-skandalen løber Randers Kommunes kassebeholdning tør for penge inden for meget få år, lød kommunens vurdering onsdag. Men tallene skal læses med et forbehold, og udgifterne er til at betale, fastslår professor.

Læs historien om Randers Kommunes økonomiske affaldsbyrde her. 

Det skal du også læse

Topøkonom: Højere renter er kommet for at blive – det skubber de unge længere væk fra boligmarkedet i København

Boligejerne kan godt glemme alt om fastforrentede boliglån med en rente tæt på nul. Den slags drømmelån kommer vi ikke tilbage til, og det vil få stor betydning for boligmarkedet, fremhæver topøkonomen Helge Pedersen fra Nordea. Særligt for de unge.

Hvorfor det er, kan du læse lige her. 

Det sker på markederne

Aktier – indeks og udvikling i procent

USA – lukkekurser onsdag:

Dow Jones: -0,11 procent

S&P 500: +0,02 procent

Nasdaq: +0,10 procent

Asien – indeks torsdag klokken 07.15:

Japan Nikkei: -2,18 procent

Hongkong Hang Seng: +0,53 procent

Kina CSI Shanghai: +0,14 procent

Tak, fordi du læste med!

Det er svært at tjene penge i første kvartal som luftfartsselskab, og det understreger regnskabet for Norwegians første tre måneder i år.

Selskabet kommer ud af kvartalet med et minus på driften på 763 millioner norske kroner, svarende til 484 millioner danske kroner.

Driftsresultatet er en forbedring af det tilsvarende facit for samme periode sidste år, der endte med et driftsunderskud på 916 millioner norske kroner.

Det glæder Geir Karlsen, der er administrerende direktør i Norwegian.

- Forbedringen fra 2023 er et klart tegn på, at vores tiltag på både indtægts- og omkostningssiden fungerer og tager os i den rigtige retning, siger han i en kommentar til regnskabet.

Årsagen til de røde tal er, at Norwegian flyver med begrænset vinterprogram og først for alvor har skruet op for antallet af afgange til blandt andet Sydeuropa 31. marts.

Den svækkede norske krone påvirker også regnskabet negativt.

Norwegian-koncernen består ud over Norwegian også af norske Wiederøe, der blev opkøbt og formelt overtaget 12. januar i år.

/ritzau/

I tre år var Annesofie Bonde Bach Mikkelsen ansat som IT-projektleder i en mellemstor virksomhed. 

Planen var klar. Til den årlige lønforhandling skulle hun stige i graderne og fortsætte i det job, som hun var glad for, og som udfordrede hende fagligt. 

Sådan gik det ikke. Op til lønforhandlingen var hun blevet gravid med sit tredje barn og kæmpede med voldsomme smerter på grund af graviditeten. 

»Jeg holdt min graviditet hemmelig, så længe jeg kunne, på grund af lønforhandlingerne, som jeg frygtede ville blive påvirket af det,« fortæller Annesofie Bonde Bach Mikkelsen. 

Til sidst måtte hun tage bladet fra munden. Hun var blevet så syg af sin graviditet, at hun ikke længere var i stand til at arbejde. 

»Jeg havde både graviditetssukkersyge, bækkenløsning og nedsunken livmoder og til sidst også kløe overalt på kroppen. Der var intet andet at gøre end at blive sygemeldt. Og det blev så forlænget af min læge cirka hver anden uge i håbet om, at jeg var klar til at komme tilbage på arbejde,« fortæller hun. 

Stress og udbrændthed

For Annesofie Bonde Bach Mikkelsen udeblev både forventningsafstemning og en forståelse omkring sygemelding og barsel. 

»Min oplevelse var, at jeg ikke var en del af virksomheden, mens jeg var på barsel. En enkelt gang var min leder på besøg, men jeg kunne kun tænke på, om hun ville forsøge at få mig tilbage på arbejde før tid,« fortæller hun. 

Den oplevelse står Annesofie Bonde Bach Mikkelsen ikke alene med. 

Det viser en helt ny rapport udarbejdet af tænketanken Equalis, som arbejder for ligestilling og kønsdiversitet på arbejdsmarkedet.  

Tænketankens rapport, »Den gode tilbagevenden fra barsel«, tegner et billede af, hvordan små og mellemstore virksomheder – virksomheder med under 250 ansatte – klarer sig, når det gælder barselshåndtering. 

Og det ser ikke positivt ud. Hverken når det gælder mænd eller kvinder. 

Tallene viser blandt andet, at 38 procent af kvinder på barsel oplever mentale udfordringer som stress og udbrændthed efter at være vendt tilbage på arbejdet. Mens det samme gør sig gældende for 23 procent af de adspurgte mænd. 

28 procent af de adspurgte mænd og 31 procent af de adspurgte kvinder har oplevet fysiske gener efter tilbagevenden fra barsel, som blandt andet viser sig i udtalt træthed, kvalme og smerter. 

Og så viser rapporten, at næsten halvdelen af de tilbagevendende kvinder enten har skiftet job eller overvejet at skifte job i forbindelse med deres barselsforløb. 

Det sidste gør sig også gældende for Annesofie Bonde Bach Mikkelsen. 

Rapportens fund handler ifølge Gine Maltha Kampmann, der er administrerende direktør i Equalis, om, at barselsforløbene i små og mellemstore virksomheder i høj grad handler om »lønvilkår og refusionsmuligheder«. 

I virkeligheden mener hun, at barselsforløb også bør ses som en ledelsesopgave, som »kræver fokus og systematik fra lederens side, både før og efter, at barslen er afholdt«.

Der er i alt 1661 respondenter, der har gennemført spørgeskemaet. Kvinder udgør 70 procent, mens mænd udgør 29 procent, og 1 procent har noteret sig selv som »andet«.

Gine Maltha Kampmann mener, at rapporten understreger vigtigheden af, at små og mellemstore virksomheder tager barsel alvorligt. 

»Desværre er det alt for ofte tilfældigheder, der råder, når det gælder de rammer og muligheder, den enkelte barslende medarbejder møder på arbejdspladsen,« fortæller Gine Maltha Kampmann.

SMVdanmark, erhvervsorganisationen for små og mellemstore virksomheder – SMerne – påpeger, at de endnu ikke er stødt på de problematikker, rapporten peger på.  

»Det er ikke en problematik, som vi hører fra vores medlemmer i de mindre virksomheder, men det er klart, at der kan være forskellige udfordringer for en medarbejder ved tilbagevenden fra barsel. For langt de fleste mennesker er det jo en kæmpe livsforandring, når hverdagen med arbejdsliv og et lille barn skal gå op i en højere enhed,« siger Alexander Søndergaard, underdirektør for politik og analyse i SMVdanmark.

Han tilføjer:

»Udfordringerne er i sagens natur meget individuelle, men flere af de ting, der nævnes i rapporten, som for eksempel symptomer på stress eller udbrændthed, er selvfølgelig eksempler på udfordringer, som medarbejder og arbejdsgiver i fællesskab må tage hånd om på den enkelte arbejdsplads. Også i forhold til et fastholdelsesperspektiv.«

Undervejs i Annesofie Bonde Bach Mikkelsens graviditet og barsel følte hun sig til stort besvær for sin arbejdsplads. 

Og da hun endelig nåede til den lønforhandling, som hun i månedsvis havde frygtet, havde hun en følelse af, at både hendes sygemelding og det faktum, at hun overhovedet skulle på barsel, spillede negativt ind.

»Jeg har haft dårlig samvittighed over min sygemelding. Og over at min krop ikke kunne klare graviditeten uden en sygemelding. Jeg føler, at samtalen blev et resultat af eller måske en måde at sige på, at jeg ikke fortjente en lønstigning, når jeg allerede havde »holdt ferie« og snart skulle afsted på barsel,« fortæller Annesofie Bonde Bach Mikkelsen. 

Søvnløse nætter og praktiske gøremål

Philip Rosenbaum er adjunkt og økonom ved Copenhagen Business School og forsker primært i kønsulighed, hvad indkomster angår. Særligt interesserer han sig for, hvad der sker, når vi bliver forældre. 

»Det bedste ved den nye rapport er måske i virkeligheden, at den belyser et emne, som helt overordet er underbelyst. Man kunne håbe på, at det så er noget, der kommer på dagsordenen,« siger Philip Rosenbaum. 

Han peger i særdeleshed på måden, hvorpå den ansatte går til og fra sin barsel:

»Det er nok hverken fordelagtigt for forældrene – altså medarbejderne – eller arbejdsgiveren, at man stopper fra den ene dag til den anden på arbejdet og derefter starter fra den ene dag til den anden igen efter endt barsel,« siger han og uddyber: 

»Alle, der selv har børn, ved, at barnet ikke nødvendigvis er flyveklart, bare fordi barslen er slut. Derfor er der stadig søvnløse nætter og praktiske gøremål – og derfor bør en tilbagevenden fra barslen også være en glidende overgang, som burde afspejles i den måde, arbejdsmarkedet fungerer på, selvom det måske er ønsketænkning.«

En »cost benefit-analyse« 

Hvis den barslende medarbejder ikke har det godt, kan det i følge Philip Rosenbaum i sidste ende koste dyrt for virksomheden. 

»Det er dyrt at sørge for trivsel og bløde opstartsperioder, men det er også dyrt at miste en medarbejder. Det tror jeg i sidste ende er en cost benefit-analyse, som er værd at kigge på,« siger han. 

Der er en række ting, man som leder for en barslende medarbejder med fordel kan være opmærksom på, siger han: 

»Det er givtigt for det første at hjælpe medarbejderen med at planlægge barslen og i særdeleshed at sørge for at være forberedt på, at vedkommende kommer tilbage igen,« siger han.

»Mentalt er det hårdt at komme tilbage på en arbejdsplads, hvor man ikke bliver taget i hånden, og hvor der ikke ligger en plan klar. I stedet bør man komme tilbage til en forberedt arbejdsplads, der venter med åbne arme og en plan for opstarten.«

I SMVdanmark mener man, at ændringer skal ske mellem arbejdsgiver og medarbejder og ikke ved hjælp af generelle retningslinjer og vejledninger:

»Netop fordi de udfordringer, som også nævnes i rapporten, kan variere utrolig meget fra person til person, når fædre og mødre vender tilbage til arbejdspladsen efter endt barsel, så er der behov for, at det er noget, man tager fat i på den enkelte arbejdsplads i dialogen mellem medarbejder og arbejdsgiver fremfor at kigge på generelle retningslinjer og vejledninger,« siger Alexander Søndergaard.

Annesofie Bonde Bach Mikkelsen endte med at sige op under barslen på grund af uklare aftaler og en leder, som ikke »greb hende« under hendes barsel.  

Den følelse står hun ikke alene med. 

Equalis´ rapport viser, at 30 procent af de kvindelige respondenter angiver, at de oplever, at barslen har påvirket deres muligheder for karriereprogression og lønstigninger negativt. Det samme gør sig gældende for otte procent af mændene.

»Jeg betvivler ikke længere, at jeg er en dygtig projektleder« 

Opsigelsen var en stor sejr for Annesofie Bonde Bach Mikkelsen, der længe havde haft ondt i maven over at skulle tilbage på sin tidligere arbejdsplads. 

»Vi taler hele tiden om, hvor vigtigt det er, at vi som samfund får flere børn. Men vi glemmer undervejs at få italesat, hvor vigtigt det er, at virksomhederne også er med til at støtte op omkring det.« 

Berlingske har foreholdt Annesofie Bonde Bach Mikkelsens tidligere arbejdsplads kritikken. De kan ikke kommentere personalesager. Men de siger, at de for et år siden begyndte at have særligt fokus på bedre barselsvilkår og reboarding efter endt barsel. Og at de naturligvis altid har fulgt gældende lovgivning på området. 

Selskabet Meta, der blandt andet ejer Facebook og Instagram, kan præsentere et solidt overskud for årets tre første måneder. 12,4 milliarder dollar - svarende til omkring 86,5 milliarder kroner.

Det er en stigning på 27 procent i forhold til samme periode sidste år, skriver nyhedsbureauet Reuters. Selskabets omsætning lyder på 36,46 milliarder dollar, omkring 254 milliarder kroner.

Ifølge Børsen er aktien faldet med 13 procent efter børsluk som følge af regnskabet. Ifølge mediet er årsagen Metas forventninger til det igangværende kvartal.

Her forventer selskabet at omsætte for mellem 36,5 og 39 milliarder dollar.

Metas aktie er siden årsskiftet steget med omkring 40 procent.

Ifølge The New York Times har selskabet udvidet planer om at investere i kunstig intelligens, som skal bruges på tværs af selskabets platforme.

Metas administrerende direktør, Mark Zuckerberg, kalder regnskabet for "en god start på året" og fortæller, at selskabet investerer mellem 35 og 40 milliarder dollar. Det svarer til mellem 244 og 279 milliarder kroner.

Tidligere lød det, at selskabet ville investere mellem 30 og 37 milliarder dollar i mere kunstig intelligens.

Pengene skal bruges på den infrastruktur, kunstig intelligens kræver - som blandt andet tæller datacentre, computerchips og udvikling.

Meta vil blandt andet bruge kunstig intelligens i forbindelse med Metaverset, som er selskabets vision om et digitalt univers, hvor brugere kan interagere med hinanden gennem figurer kaldet avatarer.

Som led i det har selskabet også investeret i udviklingen af virtual reality-briller og andet hardware til at gøre det muligt.

Sidste år fyrede Meta i flere omgange medarbejdere i et spareprogram, Mark Zuckerberg kaldte "effektivitetens år".

/ritzau/

Et udvalg i det amerikanske Senat undersøger prissætningen af Novo Nordisk-lægemidlerne Ozempic og Wegovy.

Det skriver New York Times og Financial Times onsdag.

I spidsen for undersøgelsen af diabetes- og vægttabsmidlet står den uafhængige senator Bernie Sanders, der har et tæt forhold til Demokraterne.

Sanders har skrevet et brev til Novo-topchef Lars Fruergaard Jørgensen.

Heri informer Sanders topchefen om, at udvalget, der blandt andet har fokus på sundhedsområdet, undersøger det, Sanders kalder "skandaløst høje priser".

I brevet skriver Sanders ifølge Financial Times, at midlerne ikke vil gøre "noget for de millioner af patienter, som ikke har råd til dem".

Ozempic bruges til behandling af diabetes, og Wegovy er et vægttabsmiddel. Indholdsstoffet i begge midler er semaglutid.

Sanders henviser tal, der sætter prisen på en måneds forbrug af Ozempic til 969 dollar eller omkring 6750 kroner.

Imens er listeprisen på Wegovy i USA ifølge Sanders' tal 1349 dollar eller omkring 9400 kroner.

I en udtalelse til New York Times siger en talsperson for Novo Nordisk, at selskabet er enig, at det er vigtigt for amerikanske Medicare-patienter og andre at få adgang til de "vigtige behandlinger".

Talspersonen siger, at Novo Nordisk "fortsat bestræber sig på at arbejde sammen med beslutningstagere om at fremme løsning, der skal støtte pristilgængeligheden og adgangen for alle patienter".

Sanders og senatsudvalget ønsker blandt andet svar på, hvorfor Wegovy koster mere, når aktivstoffet er det samme.

Han spørger, om det danske medicinalselskab vil sænke priserne "markant". Det spørgsmål kræver han et svar på senest 8. maj.

Sanders siger, at han også vil se nærmere på den amerikanske Novo-konkurrent Eli Lilly. Det amerikanske selskab laver midlerne Mounjaro og Zepbound.

I Danmark har det voldsomt populære Novo-middel skabt en mangedobling af brugere af vægttabsmedicin. I 2021 brugte 0,3 procent af den voksne befolkning lægemidler til vægttab. I 2023 steg det til 2,4 procent.

/ritzau/

Sagen er lidt ved at forsvinde fra danskernes og landspolitikernes radar. 

Det kan man godt forstå, når katastrofen er afværget, og Alling Å ikke længere er truet af et gigantisk jordbjerg. Så er der ikke flere muligheder for billeder af en statsminister eller en borgmester i gummistøvler, der kan ophidse sindene.

Derfor kan man godt forstå, at borgmester Torben Hansen (S) og hans kommunaldirektør, Jesper Kaas Schmidt, har travlt med at holde liv i sagen med et bud på den store regning, som kommunen ikke mener er betalt. 

På et nyt dramatisk pressemøde i Nordic Waste-sagen onsdag lød det fra Torben Hansen, at kommunen kommer til at stå med en ubetalt ekstraregning på 274-469 millioner kroner over de kommende år. Der blev på pressemødet spillet på pauker og blæst i trompeter om, hvordan en sådan regning ville tømme kommunekassen og ramme kernevelfærden i skikkelse af vuggestuer og skoler. Rigtig mange fine slides til at understøtte pointen. 

Så er ikke et øje tørt.

Man kunne næsten på forhånd gætte overskrifterne på B.T. og Ekstra Bladet, nemlig hhv. »Randers er på fallittens rand« og det mere prosaiske »Randers er på røven«. Man kan altid regne med ordsmedene på Ekstra Bladet. 

Elastik i metermål

Sagen er naturligvis, at tallene fra Randers Kommune er elastisk i metermål. 

I starten hørte vi, at det ville koste to milliarder kroner at rydde op efter jordskreddet. Det viste sig at være et overkantsskøn, og det tal bidrog naturligvis til, at det var helt utænkeligt, at den ultimative ejer af Nordic Waste, ejeren af bunkerkoncernen USTC, kunne være med, for hvis han stillede en garanti på to milliarder kroner, ville det true hele virksomheden. Han stillede så en mindre garanti, selvom ingen har hørt noget til de penge for nylig, som Finans har skrevet.

Det er imidlertid stadig lidt overset, at milliardæren Torben Østergaard-Nielsen faktisk ikke er god for 42 milliarder kroner, men måske ville være det, hvis han solgte hele herligheden til den bedste pris. Det er matematikken i hans formue. Det er fint beskrevet af Ejlif Thomasen, som udarbejder listen over landets rigeste for Økonomisk Ugebrev.

Det ville være helt galimatias, hvis Nordic Waste skulle tvinge Torben Østergaard-Nielsen til at sælge hele sin virksomhed til udlandet i et slags brandudsalg, hvor han måske netop ikke vil få den bedste pris.

Det rigtig gode spørgsmål til Randers Kommune er, om den ekstraregning, som de lancerede i går, rent faktisk ville kun rejses over for konkursboet, hvis der altså var nogen penge i boet? Svaret blæser i vinden.

Ingen kender regningen

Domstolene ville naturligvis i en retssag tage stilling til omfanget af den oprydning, som skal foretages. Eftersom Nordic Waste har været brugt til deponi i rigtige mange år, så er der formentlig en grænse for, hvor meget der skal ryddes op. Har Randers Kommune fundet den grænse? Ingen ved det.

Dagens pressemøde i Randers med borgmester Torben Hansen og kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt er spillet om aben – pengeaben. Det er også en slags politisk afpresning af ikke mindst socialdemokraterne på Christiansborg.

Man kunne ikke og kan næppe tørre regningen af på konkursboet, så når man ikke kan det, og næppe heller kan plukke den direkte ejer, SDK Freja, eller USTC på grund af de i øvrigt fornuftige regler om begrænset hæftelse for aktieselskaber, så handler det nu om at få regningen sendt videre til staten og dermed alle skatteyderne i Danmark – og ikke kun skatteyderne i Randers. 

Randers har en svær sag, for de skal forklare, hvorfor kommunen skulle have glæden af arbejdspladserne på Nordic Waste og overskuddet fra den kommunale Randers Havn og så ikke betale, når deres eget tilsyn har svigtet. Randers Kommune og Torben Hansen elskede Nordic Waste lige ind til jordskreddet.

Men mon ikke staten ender med at sende en ekstra check til Randers. 

»Når nu den socialdemokratiske borgmester på dagens pressemøde med alvorlig mine og dystre tal har fremlagt den økonomiske katastrofe, som Randers står overfor, hvis ikke de får en ekstra check fra staten, så kan Torben Hansen også indtage helterollen, når statsminister Mette Frederiksen (S) og Miljøminister Magnus Heunicke (S) efter svære regeringsforhandlinger sender en ny check. 

Mit gæt er, at der ryger et par hundrede millioner kroner oven i de 205 millioner, som staten allerede har givet. Man kan jo ikke åbne statskassen på vid gab.

Og efter kommunalvalget i november 2025 hedder borgmesteren i Randers så stadig Torben Hansen.

Thomas Bernt Henriksen er Berlingskes erhvervskommentator

Hvis ikke Nordic Waste-sagen allerede var kulmineret, så gjorde den det i hvert fald onsdag eftermiddag på et urovækkende pressemøde i Randers Kommune.

Den østjyske kommunes udgifter til Nordic Waste-oprydning kommer nemlig til at eksplodere så meget, at kommunen inden for en kort årrække kommer til at løbe tør for penge.

Sådan lød i hvert fald kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidts udlægning, da han tog det velbesøgte pressemøde med på en tur gennem udgiftsjunglen.

»Det er alle kommunaldirektørers skræk,« sagde Jesper Kaas Schmidt, ledsaget af en faretruende PowerPoint-præsentation, som i et best case-scenario anslog, at Randers Kommune kommer til at løbe tør for penge i starten af 2028.

Et andet scenario – mellemløsningen – tømmer kassebeholdningen i 2027.

Og skal man tro worst case-scenariet, hvor udgifterne eksploderer mest, går kassebeholdningen i nul lidt under halvt inde i 2026.

Tallene skal måske læses med det forbehold, at de er et udtryk for Randers Kommunes egen vurdering af, hvordan det vil gå, og hvad tingene vil koste.

Alligevel vurderer professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, at tallene alt andet lige må være nogenlunde korrekte:

»Jeg tænker, at de er nogenlunde korrekte alene af den grund, at kommunale embedsmænd har sandhedspligt. Det er sikkert nogenlunde rimeligt,« siger han, men uddyber med et forbehold:

»Man kan have en interesse i at arbejde med lidt mere pessimisme end nødvendigt. Men det er man jo nødt til at være forberedt på, så det synes jeg ikke som udgangspunkt, at man kan anfægte.«

Under alle omstændigheder er der ingen tvivl om, at Randers Kommune altså står med en tårnhøj økonomisk udgift forude.

Nu bliver spørgsmålet, hvem der egentlig skal betale den regning.

Daginstitutioner og plejehjem for millioner

I tørre tal lyder Randers Kommunes vurdering, at man kommer til at stå med en manko på i alt cirka 370 millioner kroner i de kommende år.

Kort fortalt er dét beløbet, der kommer til at mangle i kassen.

For at gøre tallene mere spiselige forklarede Jesper Kaas Schmidt, at det i Københavns Kommune ville svare til en udgift på 2,4 milliarder kroner.

Og kommunaldirektøren holdt sig ikke tilbage med eksempler på, hvad man ellers kan få for en kommunes millionstore kassebeholdning.

1. Ny daginstitution i Dronningborg: 26,1 millioner
2. Udbygning af skoleområdet i Sydbyen: 63,8 millioner
3. Udgift til servicearealer på plejehjem Dronningborg: 7,7 millioner
4. To nye boliger ved Bostedet Ladegården: 2 millioner

»Det er vel et forsøg på at kæde det sammen med kommunens mulighed for at afholde service,« vurderer Per Nikolaj Bukh fremlægningen.

Også Randers-borgmester Torben Hansen (S) brugte pressemødet til at understrege, at man ikke nødvendigvis vil kunne skærme indbyggerne i byen for velfærdsforringelser.

»Jeg kan ikke love, at det ikke kommer til at gå ud over borgerne,« sagde han og tilføjede:

»Men jeg kan love, at vi vil arbejde rigtigt hårdt for at undgå det.«

Randers Kommune kan nu tackle situationen på flere forskellige måder.

Først og fremmest kan man vælge enten at hæve skatten eller at forringe serviceniveauet i velfærden.

Der er også den mulighed at få en yderligere saltvandsindsprøjtning udefra, altså fra Christiansborg, men den mulighed har regeringen allerede afvist.

Men selvom miljøminister Magnus Heunicke (S) egentlig har afvist at komme med flere penge til Randers Kommune fra regeringens side, så vurderede Torben Hansen onsdag, at sagen kan være en anden nu.

»Dengang miljøministeren udtalte sig som så, var det her grundlag ikke klart. Det grundlag vil vi selvfølgelig præsentere for ministeren,« sagde Torben Hansen.

Men der er også den mulighed, at Randers Kommune kommer til at optage et lån hos staten for at betale for de eksploderende Nordic Waste-udgifter.

Og ifølge Per Nikolaj Bukh bør det være en farbar vej at gå.

»Bare fordi man har en engangsudgift, behøver man ikke sætte forbruget ned i al evighed. Man kan også sætte skatten op, men det er sådan set ikke nødvendigt. Så den mulighed, man har, er at låne. Man kan ekstraordinært få lov til at optage et lån, og det kan man så afdrage over en masse år,« siger professoren.

Masser af penge mangler

Randers Kommune præsenterede onsdag sine tal med enormt stor spændvidde.

I det værste scenarie kan udgifter til håndtering af jordskreddet koste helt op til 663,4 millioner kroner til og med 2026.

I det mest optimistiske scenarie kan udgifterne ende på 468 millioner kroner.

Netop derfor er der også tvivl om, hvad den såkaldte manko – det, der til sidst vil mangle at blive betalt – ender på.

Men ifølge kommunen kan det i hvert fald ikke blive lavere end 274 millioner og højere end 469 millioner.

Det vil få betydning for, hvordan borgerne i Randers Kommune kan rammes af de tårnhøje udgifter.

Uanset hvad vil kommunen med alt sandsynlighed blive »kaldt til samtale« med Indenrigsministeriet, forklarede Jesper Kaas Schmidt onsdag.

Nu bliver kommunen sat under administration.

Det er fortsat uklart, hvor mange penge Nordic Waste ender med at skulle betale til Randers Kommune som følge af virksomhedens konkurs.

Men i hvert fald har Berlingske kunnet fortælle, at der hidtil er realiseret aktiver i Nordic Waste for bare 724.502 kroner.

Kreditorerne har, stærkt repræsenteret af Randers Kommune, indtil videre anmeldt krav for hele 179 millioner kroner. Det beløb kommer til at stige betragteligt, når den næste kreditorredegørelse lander i midten af maj måned.

Altså bliver der stort set ikke noget som helst at deles om for de mange kreditorer.

Og selv hvis man får gjort søsterselskabet DSH Recycling ansvarligt – selskabet, der har udlejet grund og maskinel til Nordic Waste – er det svært at se, hvordan kreditorerne skal kunne få deres kapitalkrav opfyldt.

I hvert fald viser en aktindsigt hos Skifteretten i Randers i søsterselskabets balancesum, at der alene er aktiver for 1,2 millioner kroner.

Bundlinjen er, at der nok ikke bliver noget væsentligt beløb at komme efter i Torben Østergaard-Nielsens selskaber, medmindre kuratorerne formår at gøre de respektive ledelser eller de passive kapitalejere i hans selskaber ansvarlige.

Indtil videre har der ikke været noget fremme, der tyder på, at det er sandsynligt, men der venter fortsat kuratorerne et stort arbejde, hvor det skal undersøges, hvem der kan gøres ansvarlige for jordskreddet ved Ølst.

Før pandemien brød ud, betød tiden med de uhyre lave renter, at det kun kostede 3.610 kroner om måneden før skat at låne en million kroner.

I dag koster det 5.521 kroner før skat at låne en million kroner. Det er en stigning på lidt mere end 50 procent. Og det niveau må vænne os til er kommet for at blive.

Sådan lyder konklusionen fra cheføkonom i Nordea, Helge J. Pedersen.

Vedvarende højere renter og de nye boligskatter bliver to nøglepunkter, som sætter en helt ny dagsorden for det danske boligmarked i år. Og det vil specielt én gruppe danskere, førstegangskøberne og dermed de unge, komme til at kunne mærke.

Nordea har netop udgivet bankens seneste prognose for dansk økonomi, hvor de også har set på udviklingen på boligmarkedet.

»Der var en fremrykning af mange bolighandler i slutningen af 2023 på grund af de nye boligskatter. Nu er vi inde i 2024. Der er langt færre handler. Vi skal vænne os til den nye rente. Den vil gøre det dyrere at købe bolig,« siger Helge J. Pedersen.

Han fremhæver, at priserne vil udvikle sig forskelligt hen over landet på en helt anden måde end de tidligere år.

»Det er anderledes, da vi i mange år har set, at boligpriserne er steget kraftigt i de store byer, mens der har været fald andre steder. Der tror vi, at skattereformen gør, at vi får et helt andet billede,« siger Helge J. Pedersen.

Svært at finde balancen

Når man umiddelbart læser prognosen for boligmarkedet fra Nordea, ser den ikke specielt voldsom ud. Nordea regner med, at huspriserne det kommende år kun vil stige en smule hurtigere end inflationen.

Men det dækker over en udvikling, der er meget forskellig landet over. Uden for de store byer vil udviklingen blive understøttet af reformen af boligskatten, som giver omkring otte ud af ti boligejere en lavere samlet boligskat.

Men i de store byer er det modsat, og det gør, at Helge J. Pedersen regner med, at parcelhuse og ikke mindst ejerlejligheder i de større byer vil få det svært.

Her kan priserne falde, og der vil være færre handler.

»Det er der, hvor priserne er steget langt mest over de seneste år, og det er også der, hvor de sætter sig mest. Hvis de ikke sætter sig, kommer der stilstand på boligmarkedet. Det bliver svært at finde den rigtige balance i priserne for køber og sælger,« siger Helge J. Pedersen.

De hårdere regler

Den højere rente vil naturligt nok ramme boligkøbere i hele landet, men den vil gøre mest ondt i de større byer, specielt København.

Som beskrevet i Berlingske er renten på det fastforrentede boliglån netop kommet op på fem procent for det afdragsfrie lån. For lån med afdrag er det fortsat fire procent, der er det toneangivende.

Det er afgørende for boligejerne, for det er det lån, som de bliver kreditvurderet efter, når de skal købe ny lejlighed eller nyt hus.

Helge J. Pedersen fremhæver, at det afgørende budskab for boligkøberne er, at de godt kan glemme alt om de glade dage med en rente tæt på nul.

Han tror, at den korte rente vil falde, når Den Europæiske Centralbank, ECB, begynder at sætte renten ned, men det samme vil ikke være tilfældet med den lange rente.

»Boligejerne skal ikke regne med, at renterne kommer ned på det niveau, vi så for få år siden. Den lange rente vil permanent ligge højere. Det vil nok snarere være fem procent end tre procent,« siger Helge J. Pedersen.

Den højere rente vil slå hårdest igennem i de store byer som København og Aarhus, fordi boligpriserne er nået op på niveauer, der gør det sværere at optage boliglån for den almindelige dansker.

»Det er klart, at når renten er tæt på nul, er det nemmere for førstegangskøbere. Der er stor forskel på, om renten er tæt på nul eller er på fem procent. Det rammer dem, som skal ind på boligmarkedet, når renten er på det nuværende niveau,« siger Helge J. Pedersen, der mener, at vi måske kan sammenligne situationen med tiden op til finanskrisen, hvor vi havde kraftigt stigende boligpriser efterfulgt af en boligboble.

»Dengang måtte de unge i stigende grad bosætte sig i relativ stor afstand fra København. Det er nok det, som kommer til at ske igen. Hvis man kommer uden nogen formue, bliver det svært at etablere sig i København,« siger Helge J. Pedersen.

Gevinsten er forsvundet

Ser vi på boligpriserne i Københavns og Frederiksberg kommuner, så har de kørt noget op og ned de seneste år. Helt uventet steg boligpriserne kraftigt under pandemien over hele landet.

De nyeste tal er fra marts i år, og de viser, at priserne på ejerlejligheder i København og på Frederiksberg var henholdsvis 8,2 procent og 11 procent højere, end samme måned året før. Det er tal fra Boligsiden.dk, som Berlingske har sæsonkorrigeret.

For huse er der kun tal for Københavns Kommune, og her lå priserne i marts i år 7,6 procent højere end året før.

Privatøkonom i Arbejdernes Landsbank Brian Friis Helmer er meget enig i konklusionerne.

Han påpeger, at problemstillingen også kan ses ud fra det begreb, som hedder boligbyrden. Den angiver, hvor meget ydelsen på et boliglån det første år udgør af ens indkomst. Det er ydelsen det første år med afdrag og efter skat.

Den fortæller i høj grad, hvor meget det koster at komme ind på boligmarkedet. Boligbyrden udgør i øjeblikket omkring 60 procent af den disponible indkomst for en gennemsnitlig lejlighed på 100 kvm i København.

»Inden corona satte ind og satte fut i boligmarkedet, lå boligbyrden omkring sit historiske gennemsnit på 50 procent i København, og det understreger, at det er blevet dyrere at træde ind på boligmarkedet i København,« siger Brian Friis Helmer.

Både Brian Friis Helmer og Helge J. Pedersen påpeger, at førstegangskøbernes mulighed for at opbygge en formue er reduceret. Tidligere kunne man komme ind på boligmarkedet ved at købe en mindre lejlighed.

Den kunne man sælge og få en gevinst, som kunne bruges til at købe den næste bolig. Men med de højere boligpriserne er den »fødekæde« til at få opbygget en boligformue blevet brudt.

God eftermiddag og velkommen til onsdagens Business-update.

Vi har som sædvanlig taget en overflyvning over dagens erhvervsnyheder fra ind- og udland og udvalgt de vigtigste.

God læselyst!

# 1 – Medicinhandler på kapitaljagt: »Vi har ikke et gældsproblem«

Den familieejede medicinalvirksomhed Orifarm er presset af milliardgæld og er nu på jagt efter frisk kapital – med hjælp fra en britisk investeringsbank. 

Virksomheden, der producerer, sælger og parallelimporterer medicin, købte i 2020 to fabrikker og flere end 100 lægemidler af japanske Takeda i en handel til 4,5 milliarder kroner – primært finansieret med lån.

Selvom store renteudgifter gør kraftigt indhug i virksomhedens indtjening, afviser administrerende direktør, Erik Sandberg, at opkøbet af Takeda har skabt et gældsproblem. 

»Takeda-opkøbet har skabt en vækstplatform, og det er det, vi forsøger at udnytte,« siger han til Finans. 

# 2 – Usædvanlig kvintet af velhavere stifter flyfirma

Nina Østergaard Borris fra milliardkoncernen USTC er en af fem velhavende stiftere af et nyt flyselskab, Network Aviation.

Hun er kendt som datter af milliardæren Torben Østergaard-Nielsen og arving til hans oliehandelsvirksomhed, USTC, som hun også er administrerende direktør for.

De fire øvrige stiftere er en tidligere Saxo Bank-direktør, to it-iværksættere og en kendt kok, skriver Børsen.

Det nystiftede selskabs formål er »at drive luftfartsvirksomhed og hermed forbundne aktiviteter«. Det kan være passagerbefordring eller udlejning af hangarfaciliteter, fremgår det af cvr-registret. 

USTCs kommunikationsdirektør Jonas Søndergaard oplyser til Børsen, at der for Nina Østergaard Boris’ vedkommende er tale om en privat investering på godt fem millioner kroner. 

# 3 – Flere whistleblower-indberetninger i C25-virksomheder

De danske C25-virksomheder oplever stigende brug af deres whistleblowerordninger. 

Fra 2022 til 2023 er antallet af indberetninger steget med 34 procent, skriver Advokatwatch på baggrund af en opgørelse fra PwC.

Fra 2021 til 2023 er væksten på 52 procent.

I en pressemeddelelse kalder PwC det »forventeligt« med det højere antal indberetninger. 

»Virksomhederne gør meget for at skabe synlighed omkring whistleblowerordningerne. Der er et stigende fokus på virksomhedskultur og etiske standarder i erhvervslivet i disse år,« siger Trine Vestengen Hopkins, leder af PwCs Risk Assurance.

I 2023 var der samlet 3.410 indberetninger til C25-virksomhedernes whistleblower-ordninger.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A: Oliemilliardær bag Nordic Waste garanterede klimafond i millionklassen: Men ingen har fået nogen penge

Midt under miljøkatastrofen ved Nordic Waste, som kulminerede ved nytår, garanterede Torben Østergaard-Nielsen og hans virksomhed United Shipping & Trading Company at oprette en millionklimafond. Det er ikke sket endnu.

Læs Daniel Tidemanns artikel her.

B. Sanjay Shah indsatte sin hustru som direktør. Men hun vidste ikke, hvad hun skrev under på

Sanjay Shahs kone fik sin egen rolle i ægtefællens stort opsatte forretningsmodel. Hvad den rolle indebar og nu skal have af konsekvenser for hende, er der absolut ingen enighed om, viser retsdokumenter fra stor retssag i London.

Læs Vibe Hyltofts artikel her.

C. Københavns hotelkonge har skabt et enormt imperium. Men det lå langtfra i kortene: »Jeg havde slet ikke set det komme«

Henning Arp-Hansen bliver kaldt Københavns »hotelkonge« og har indtaget hovedstaden bid for bid. Men oprindelig havde han helt andre planer for sit liv. Og så indtager han andenpladsen på Berlingskes top-10 over personer, der ejer mest ejendom i Storkøbenhavn.

Læs artiklen af Emil Bo Rask og Jonathan Lundgren Larsen her.

Tak, fordi du læste med.

I 100 år har arvinger og interesserede samlere ventet på den dag, hvor den sjældne og sagnomspundne møntsamling efter rigmanden Lars Emil Bruun skulle sættes til salg. 

Siden 1923 har samlingen været gemt væk på blandt andet Frederiksborg Slot, og de sidste par år har ingen ud over en ganske lille kreds af personer om samlingen haft nogen anelse om, hvor mønterne har været skjult. 

Men det kommer til at ændre sig om lidt. 

Til efteråret skal den første del af L.E. Bruuns mønt- og medaljesamling på auktion hos det amerikanske møntauktionshus Stack’s Bowers. 

Det oplyser Bloomberg, som har snakket med vicepræsidenten for auktionshusets numismatikere, Vicken Yegparian. En numismatiker er en historiker, der har specialiseret sig inden for mønter og andre valutaer. 

Indtil nu har offentligheden vidst lidt eller ingenting om samlingens samlede værdi eller omfang, ligesom ingen har vidst, om samlingen skulle sælges ad en eller flere omgange. 

Også det løfter Vicken Yegparian fra Stack’s Bowers sløret for over for Bloomberg.

Møntsamlingen omfatter omkring 20.000 genstande, hvoraf 15.000 er mønter, 4.600 er medaljer, 330 er pengesedler og 1.800 er bogtitler. 

Auktionshuset estimerer, at arvestykkerne samlet har en værdi på 500 millioner kroner, og den vil blive solgt ad flere omgange over flere år. Tidligere har mønteksperter over for Berlingske vurderet, at det samlede hammerslag på L.E. Bruuns Samling med lidt held kan løbe op i over en milliard kroner. 

En mand og et testamente

Lars Emil Bruun var i starten af 1900-tallet en stor købmand i København.

Ved at eksportere dåsesmør – dansk kvalitetssmør, som ikke blev harsk – til de varme lande byggede Lars Emil Bruun et imperium, der omfattede en hel karré over for Kongens Have mellem Gothersgade 101 på forsiden og to adresser i gaden Åbenrå på bagsiden. 

Virksomheden producerede mere end en million dåser smør om året og solgte til stort set alle lande i verden, og forretningen gjorde Lars Emil Bruun til millionær. 

Ifølge skatteopgørelser skulle smørkongen i 1917 have haft en formue på 18 millioner kroner. Det svarer ifølge Danmarks Statistik til cirka 1,4 milliarder i nutidskroner.

Men manden var god til mere end at handle med smør. 

Han var samler – og en seriøs en af slagsen. 

Efter hans død 21. november 1923 gik størstedelen af formuen efter Lars Emil Bruun til hans umiddelbare arvinger – bortset fra én ting: hans mønt- og medaljesamling. 

Den skulle gemmes væk de næste 100 år, havde han bestemt i sit testamente. 

Lars Emil Bruun frygtede på tidspunktet inden sin død, at København ville blive bombet, og at landets eksisterende møntsamling dermed risikerede at gå tabt. 

Skete det, skulle samlingen overgå til statens som gave. 

Skete det ikke, skulle den »bortsælges ved offentlig Auktion, og Provenuet tilfalde de Personer, der ere mine Efterkommere i lige Linie«, skrev Lars Emil Bruun i sit testamente. 

Dem, der venter

Den 21. november 2023 tilfaldt den længe ventede arv altså endelig de nuværende arvinger efter Lars Emil Bruun. 

Forinden havde flere arvinger forsøgt at omgå Lars Emil Bruuns testamente og indløse arven, inden de 100 år var gået. 

Til offentligheden har arvingerne udtalt sig meget sparsomt om detaljer om arven, men til Weekendavisen sagde en af arvingerne følgende for seks år siden: 

»Den her samling har jeg hørt om, siden jeg var barn, og derfor har den hængt mig ud af halsen. Det fyldte for meget for min far. Alt det, der lå ude i fremtiden, og alle de penge, der var der, men som han ikke kunne komme i nærheden af. Jeg vil ikke sige, at det skabte en bitterhed hos ham, men måske nok en frustration. Jeg synes, han talte for meget om det, og jeg har forsøgt at gøre det modsat,« sagde arvingen til Weekendavisen for seks år siden.

Også staten har forsøgt at gøre krav på arven. 

Den nu afdøde rigsantikvar Olaf Olsen bekræftede i 1993 over for Politiken, at der var bestræbelser i gang for at komme uden om det særegne testamente. 

For L.E. Bruuns mønt- og medaljesamling er et stykke danmarkshistorie, og visse af hans mønter og medaljer er så sjældne, at de end ikke findes i Den kgl. Mønt- og Medaillesamling, lød argumentet dengang. 

Men siden november har samlingen officielt tilhørt arvingerne, og til efteråret skal den sidste bestemmelse i Lars Emil Bruuns testamente træde i kraft.

»Det er kæmpestort«

Når det første hammerslag lyder til efteråret, forventes det at tiltrække opmærksomhed fra både nær og fjern, fortæller Vicken Yegparian til Bloomberg. 

»Det giver sig selv, at der kommer til at være indenrigs interesse fra de skandinaviske lande,« siger han og fortsætter: 

»Men jeg tror også, at de helt sjældne genstande kommer til at blive konkurreret om internationalt.«

L.E. Bruuns mønt- og medaljesamling indeholder nogle af verdens sjældneste mønter, og er den største private mønt- og medaljesamling, der nogensinde har eksisteret herhjemme. 

Derfor kaldte møntentusiast og formand for Dansk Numismatisk Forening, Michael Wagner, det også for »en kæmpe begivenhed«, da mønterne overgik til arvingerne for at komme på auktion.

»Selvfølgelig kommer der store samlinger til salg en gang imellem, men den her er bare større og flottere end alt andet. Jeg har tit snakket med venner og bekendte om, at det er fantastisk at være numismatiker i 2023. For det er året, som alle har gået og set frem til, både med spænding og måske en smule angst,« sagde Michael Wagner Christiansen i november til Berlingske.